Efter en længere pause på bloggen er vi nu tilbage, denne gang med fokus på den nye iPhone 6s. Der går sjældent længe mellem Apples lanceringer af nye iPhones og iPads. Og nu er der igen kommet en ny smartphone på markedet fra IT-giganten.
Der er ikke kommet et nyt nummer i rækken, men et lille s har sneget sig ind bagved tallet 6, hvilket Apple også har haft succes med ved deres tidligere modeller.
Brugervenlighed og skærm
Apples smatphones har altid haft ry for at være de mest brugervenlige telefoner på markedet. Der er heller ikke noget, der har ændret sig her, da iPhone 6s er helt ligeså brugervenlig som de tidligere modeller. Skærmen er heller ikke ændret. Den er stadigvæk 4.7 tommer og en opløsning, der er rigeligt til menneskets øje.
Design
På det designmæssige plan er der stort set ikke sket noget fra iPhone 6 til den nye 6s. Størrelsen er den samme, materialet er det samme, og hvis det ikke var for et lille ”s” på bagsiden af mobilen, ville ingen lægge mærke til, at du har fået den nyeste telefon fra Apple.
Kamera
Igen har Apple formået at opgradere deres kamera. Men denne gang har de fundet ud af, at man ikke kan blive ved med at optimere kvaliteten af billederne og i stedet er fokus blevet lagt mere på, hvordan man forbedrer oplevelsen, når man tager dem.
Det har de gjort med den nye funktion Live, der fanger billeder i halvandet sekund inden og efter, kameraet fanger dit motiv. Bagefter kan du se den lille video og få en bedre følelse af øjeblikket, du har prøvet at fange.
Pris
Ulempen ved alle nye telefoner er selvfølgelig, at de også koster ekstra. Ellers ville firmaerne bag ikke lancere dem. I blandt andet Elgiganten og Power kan du få den nye iPhone 6s til 5.789 kroner. Det er vel at mærke modellen med 16 GB og den bliver dyrere, hvis du har brug for mere plads. Her kan prisen stige til 7.000-8.000 kr.
Såfremt du har brug for penge til ny iPhone, kan du blive klogere på mulighederne online via tjeneser som Danlaan.dk. Hos forhandlere som Humac og Elgiganten tilbyder de desuden billig finansiering, til lave renter.
Konklusion
Hvis du sidder fast med en iPhone 5s eller tidligere model og er ved at være klar til at opgradere, er iPhone 6s klart en overvejelse værd. Den koster ”kun” omkring 1000 kroner mere end iPhone 6, og der er bare noget lækkert ved at have det nye teknologi i lommen.
Når det så er sagt, er der ingen grund til at løbe ud og bruge penge på at opgradere, hvis du købte en iPhone 6, da den var helt ny. Nok er der forbedringer, men de er ikke store nok til at gøre en iPhone 6 forældet, og der går sikkert ikke længe, før der igen kommer en ny telefon på markedet fra IT-giganten.
Vi slutter af med en video gennemgang af smartphonen, så du kan få et bedre indblik i hvordan den fungerer: